Humaniora flytter sig mod  praktisk anvendelig forskning

Humaniora flytter sig mod praktisk anvendelig forskning

En ny ph.d.-afhandling fra Aalborg Universitet konkluderer, at den humanistiske forskning siden starten af 90’erne har bevæget sig i en mere anvendelsesorienteret retning. Det gælder især forskning inden for de nyere humanistiske fag, hvor der også i højere grad formidles til interessenter uden for universitetet. Og så bliver mere forskning udgivet på engelsk.

Last modified: 01.03.2021

Foto: Emilie Bach Pedersen, tekst: Susanne Togeby

Lasse Gøhler Johansson, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling på Aalborg Universitet, mener, at den aktuelle offentlige debat om humanistisk forskning og uddannelse i Danmark har været præget af manglende viden om, hvad humaniora er, og hans mål er at bidrage med evidensbaseret viden til debatten. Han siger:

- Mange har en forestilling om, at humanister er nogle gamle mænd, der sidder på et støvet kontor og læser bøger om, hvad der er foregået i en fjern tid. Min forskning viser, at humaniora også er en masse andre ting.

En konklusion er, at humanistisk forskning har ændret sig på flere parametre siden starten af 90’erne. Det gælder orientering mod anvendelse, emner, metoder og måder at formidle forskningen.  

De nye humanistiske fag laver anvendt forskning

Ifølge Lasse Gøhler Johansson er forskere fra nye humanistiske fag som medievidenskab, pædagogik eller antropologi firkantet sagt mere tilbøjelige til at fokusere på den praktiske anvendelse af forskningen og til at samarbejde med eksterne interessenter, mens forskere fra de klassiske humanistiske fag som historie, arkæologi og filosofi i højere grad udfører grundforskning.

- Vores analyser peger på, at humaniora har bevæget sig mere og mere mod anvendt forskning gennem slutningen af det 20. århundrede og starten af det 21, og det tyder på, at det er udvidelsen af Humaniora med nye fag, der har trukket i en mere anvendelsesorienteret retning. Men det er vigtigt at tilføje, at det er en statistisk opgørelse og altså ikke et enten eller. Der kan fx sagtens være forskere fra historie, der arbejder anvendelsesorienteret.

Fire forskellige forskningsstilarter

Fire forskningsstilarter

Lasse Gøhler Johansson har på baggrund af en spørgeskemabaseret undersøgelse af forskningspraksisser placeret fagene på en akse mellem grundforskning og anvendt forskning og på en akse mellem kvalitative og kvantitative metoder. På den måde er der tale om i alt fire forskellige forskningsstilarter.

Nye fag som pædagogik og medievidenskab placerer sig som nævnt i den anvendelsesorienterede ende, mens fag som litteratur og filosofi i højere grad bedriver grundforskning. På den anden akse ligger fag som musik og kunst længst ude på fløjen med brugen af kvalitative metoder, mens fag som psykologi og lingvistik befinder sig på den anden ende af denne akse, fordi de i højere grad anvender de kvantitative metoder.

Nye analysemetoder som observation og diskursanalyse kom på mode omkring år 2000

Ifølge Lasse Gøhler Johansson er der også sket en ændring i brugen af teorier og metoder. Således begyndte observationer inden for feltarbejde, kvalitative interviews og kritisk diskursanalyse at vinde frem omkring år årtusindeskiftet, mens tekstanalyse blev mindre almindelig. Lasse Gøhler Johansson foreslår, at det kan skyldes den øgede opmærksomhed på den praktiske anvendelse af forskningen:

- En hypotese er, at de nye materialer og metoder har fundet så bred anvendelse på humaniora, fordi de opfattes som mere anvendelsesorienterede. Man kan spørge: hvis man som forsker skal gøre sig relevant over for en kommune, skal man så lave en analyse af et gammelt digt af Homer, eller skal man gå ud og lave observationer af nogle børn i en børnehave? De private og offentlige myndigheder, der aftager forskningen, finder givetvis sidstnævnte mere anvendelig.

Lasse Gøhler Johansson peger også på, at den samfundsmæssige rolle, som humaniora har haft tidligere, er blevet glemt i løbet af det 20. århundrede. I midten af 1800-tallet, da de moderne nationalstater blev til, spillede humanistiske forskere en meget vigtig rolle ved at beskrive nationale sprog, kulturer og historier. Lasse Gøhler Johansson minder om, at de klassiske humanistiske fag, der ikke laver den type forskning, som fx bliver brugt i daginstitutioner, også i dag har en relevans, selv om den ikke længere er så synlig politisk. Det handler fx om produktion af nationalt sprog, kultur og historie, som fx en kulturkanon.

Måden at kommunikere om forskningen har ændret sig

Lasse Gøhler Johanssons analyse viser, er der i perioden fra 1992-2012 er sket en ændring i forskningskommunikationen. Dels fordi forskere på de nye humanistiske fag er mere tilbøjelige til at udgive rapporter rettet mod eksterne interessenter, hvor man i de klassiske fag i højere grad formidler gennem bøger, og dels fordi formidling af forskningen i øget grad sker på engelsk.

Dette kan blandt andet forklares med, at politiske initiativer har gjort, at der sker en øget integration af forskning og uddannelse på tværs af Europa. Igen er der stor forskel på, hvordan de enkelte fag har reageret. Der er således en håndfuld fag som kunsthistorie og nordisk filologi, som fortsat skriver på dansk i vid udstrækning, mens mange andre er gået over til at skrive på engelsk. Men generelt har dansksproget forskning nok fået sværere kår i løbet af de sidste 20 år, fordi der er en forventning om, at man deltager i internationale forskningsområder. Lasse Gøhler Johanssons siger:

- Analyserne tyder på, at det er blevet sværere at formidle sin forskning på dansk og i bøger. Det kommer til udtryk gennem BFI-systemet, hvor størstedelen af de højstrangerede tidsskrifter er udenlandske eller internationale. Det kan rejse spørgsmål om, hvordan vi gerne vil have, at forskningen skal belønnes. Er vi interesserede i at alle forskere skal skrive forskningsartikler på engelsk, eller har vi også brug for nogle, der kan skrive bøger på dansk? Det er et dilemma, der ikke kun findes på Humaniora, og det tror jeg, man bliver nødt til at forholde sig til politisk.

Fakta

Lasse Gøhler Johanssons ph.d.-afhandling, What Do Humanities Researchers Do? Research Production and Communication Across Disciplines in Denmark in the Late-Twentieth and Early-Twenty-First Century, består af tre artikler, der bygger på to dataindsamlinger:

  • indsamling og analyse af alle ph.d.-afhandlinger, der udkom i perioden 1992-2012, i alt 1958 ph.d.-afhandlinger
  • analyse af 1171 svar på spørgeskema udsendt til forskere i 2013.

Hent afhandlingen: What Do Humanities Researchers Do?

 

For yderligere information kontakt

Ph.d.-studerende Lasse Gøhler Johansson, 2737 4168 / lassegj@gmail.com

Kommunikationsmedarbejder Susanne Togeby: 9949 9059 / susannet@hum.aau